Forvis Mazars leverer endnu et år med solid vækst og omsætning på over 5,7 mia. USD
Forvis Mazars leverer endnu et år med solid vækst
Højdepunkter
- Samlet omsætning for regnskabsåret 2024/25 på over 5,7 mia. dollar, en vækst på +11 % i forhold til året før.
- Stabil, uafbrudt vækst bekræfter styrken i den langsigtede partnerskabsmodel og den tværfaglige strategi.
Resultaterne har været solide på tværs af alle serviceområder og regioner, hvilket viser modstandsdygtighed i et volatilt marked. Globalt bidrog Revision og Erklæringsopgaver med 45 % af omsætningen, Skat med 23 %, Rådgivning (konsulentbistand, finansiel rådgivning, juridisk rådgivning og bæredygtighed) med 21 % og Outsourcing med 11 %.
Hervé Hélias, bestyrelsesformand for Forvis Mazars Global Network Board, udtaler: ”Vores finansielle resultater afspejler vores kunders tillid, styrken hos vores medarbejdere og relevansen af de valg, vi har truffet. Mere end nogensinde før adskiller vores evne til at levere sammenhængende, grænseoverskridende ydelser som ét globalt team os fra andre. Det hjælper vores kunder med at navigere i kompleksitet, håndtere risici og udnytte muligheder i en verden præget af hidtil uset usikkerhed og forandring.
”Ved fortsat at investere i kvaliteten af vores service, teknologi og talent positionerer vi Forvis Mazars til ikke blot at støtte kunderne i nutidens udfordringer, men også hjælpe dem med trygt at forberede sig på det, der kommer.”
Med henvisning til den stærke udvikling inden for revisions- og erklæringsopgaver tilføjer Hélias: "Udviklingen af AI og digitale platforme skaber et øget behov for uafhængig kontrol og sikkerhed. Revision og erklæring, som globalt udgør 45 % af vores forretning, havde et særligt stærkt år med tocifret vækst. Fremadrettet vil behovet for grundig og uafhængig erklæring kun vokse i et digitalt, regulatorisk og bæredygtighedsdrevet miljø. Forvis Mazars er særlig godt rustet til at støtte kunderne på dette område.”
Rob Pruitt, næstformand for Forvis Mazars Global Network Board, udtaler: ”Vores vækst det seneste år understreger det momentum, vi sammen har opbygget i USA og globalt. Den tillid, vores kunder viser os hver dag, er et resultat af vores forpligtelse til at levere en enestående kundeoplevelse, som gør det muligt for kunderne at træffe velinformerede beslutninger i et stadig mere komplekst miljø.
”Den næste æra kræver langsigtet holdbarhed, pålidelighed og et globalt perspektiv. Forvis Mazars er skabt til netop dette. Med et verdensomspændende team, der arbejder som én enhed, har vi fokus på at hjælpe vores kunder videre med tillid, klarhed og parathed til fremtiden.”
- SLUT -
For mere information besøg forvismazars.com.
Bemærkning til redaktører: De finansielle resultater vedrører de samlede indtægter for Forvis Mazars Group SC og Forvis Mazars LLP i USA pr. 31. august 2025.
Key contact